Afslutning 2023

Forårets hundetræning blev traditionen tro afsluttet med en lille test af hundene. 19 af de hunde, der har været til træning deltog, på begynderholdet, unghunde og åben klasse holdet.

Det hele foregik i fint vejr, og der var gode præstationer af hundene. Vinderne blev:

  • Begynderklassen, Kleiner Münsterlænder Sashia og Lone Jensen
  • Unghunde, labrador Agi og Astrid Silleborg
  • Åben klasse, labrador Triton og Finn Hansen

 Tillykke til dem og tak til alle der har deltaget på vores forårstræning.

Vi plejer ikke at have et begynderhold, men vi valgte i år at dele unghundene op, så de hunde der havde behov for at arbejde kun med grundfærdigheder, blev trænet for sig, og de hunde der var lidt videre blev trænet med fokus på lydighed og apportering. Det betød at vi måtte lave et afsluttende test til dem, og når nu vi var i gang blev unghunde og åben klasse justeret lidt.

Testskemaet for begynderholdet blev lavet ud fra jægerforbundets grundfærdighedstest 2. Det gik faktisk udemærket, der er lidt justeringer, men det er nok kommet for at blive.

Unghundetesten lignede meget sig selv, men vi har kikket lidt efter jægerforbundets "apportering med dummy". Vi synes at de skal testes på lydighed, for det er også nødvendigt at have styr på, så hinterbanen er stadigvæk med, men vi har justeret lidt på dæk disciplinen.

Åben klasse er en apporteringsprøve med vildt og med indlagt lydighed i form af hinterbanen. Der er ingen tvivl om at hunde der kan gå gennem testen med et rimeligt resultat er i kategorien egnet apporterende jagthund, og hunde jeg gerne vil møde på jagt.

Når vi får styr på IT vil der blive lagt billeder op fra årets afslutning.

Opdateret d. 11. juni 2023

Kommentarer